Jeg var i søndags, ude at overvære en markprøve i Spaniel klubben på Egebjerggård/Nordfyn, det var rigtig hyggeligt, at snakke hund hele formiddagen, og se hundene arbejde, det vi nu kunne.
Jeg er vant til stående hunde, så det er helt nyt land for mig, og jeg må indrømme at mht hundearbejdet, så banker mit hjerte, nok stadig for de stående, men dejligt at se nyt, og jeg glæder mig da til, at jeg skal op med Katla, da hun helt fint, kunne klare det der var kravene ved prøven. Jeg er godt nok lidt øv, over at vi skal igennem land/vand prøven først, da spaniel arbejde jo primært er
førskudsarbejde, apportering hører med, men er bestemt ikke det primære i spanielarbejde, men træningen foregår i små bidder hver dag, så vi skal nok nå det :) Lille Carlos er nu blevet 4 uger, og tiden nærmer sig, hvor han skal hentes, uha det bliver spændende, jeg har allerede planlagt, de første udstillinger, og ved hvad der skal trænes hen imod, men vi har tiden for os, og tager det stille og roligt i vores eget tempo, det er vigtigt, for at det hele, skal gå op i en højere enhed senere. Mht Katla, så takker jeg de fasaner, der lader sig træne på, nærmest hver dag ude i haven, så vi øver flush/sit hver gang det lader sig gøre. Nu har jeg snart fået udviklet, et godt øre til hvor fasanerne står henne, så jeg er hurtigere til at finde dem end hundene, så der kommer automatisk noget dirigering, med ind over hver gang. Fedt når hunden, i de her tilfælde Katla og Bastian, er så meget obs på mig at jeg kan sende dem rundt. Skønt at arbejde med hunde, der har kontakt.
Da jeg var nybegynder i markprøve for spaniels, måtte jeg lige høre, en der vidste noget om det, og det vidste Birte.